Vi har lagt os fast på to racer, Tina har store Brahma og Mia har Hollandske Dværghøns. Begge racer er velegnede til nybegynderne, lette at holde, venlige, rolige og børne- og familieegnede. Og de kan faktisk fint gå sammen.

Se billeder af stammerne og hønsegårdene længere nede!

Nu er det januar, og de første kyllinger hygger sig i stalden. De båndtegnede stammer er solgt fra, så i år arbejdes der videre med blå, sort og gråstribet. Det bliver også stadig til en liebhaber-stamme i en ikke godkendt farve. Det har været hård arbejde at finde nyt blod til de tre godkendte farver, men nu er det lykkedes!

Udover dyrenes farve ligger også temperamentet os på sinde. Livet er for kort til trælse dyr, og en del af glæden er jo at have en flok høns løbende én i møde. Så allerede vores ungdyr forkæles og fodres ofte fra hånden, så de vænner sig til at blive rørt ved og have positiv kontakt. Det er så meget sjovere at få en tillidsfuld høne med hjem end en, der gemmer sig bag en busk! Hakker man, fortsætter man karrieren i dybfryseren.

I 2024 har det drillet lidt - vi fik ikke en eneste kylling ud af de citron sort porcelænsfarvede, der ligger simpelthen så meget indavl i den farve, og stammen bliver ikke yngre. Så vi arbejder med blodfornyelse fra forskellige kanter for at kunne komme videre med denne smukke farve.

Vi er medlem i Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, Den Sønderjyske Fjerkræklub, Brahmaklubben Danmark og Rassegeflügelzuchtverein Cimbria Flensburg.

Langs vestsiden er der plantet kirsebærlaurbær, for at kunne give læ for sol, vind og regn. Imellem hønsegårdene er der plantet spirea, hvis lange "arme" senere ville kunne indbyde hønsene til at holde en middagslur. I den modsatte ende er der plantet frugttræer og hasselnødder, som skal være med til at give hønsegårdene mere struktur.

Vi har tænkt meget over, hvordan hønsestaldene skal se ud - det var vigtigt, at de skulle være vind- og vandtæt, og da vores nabo med sine 1.000 malkekøer har et stort forbrug af palletanke, var vi hurtigt aftagere for de brugte tanke. Særligt æstetiske er de selvfølgelig ikke og derfor ikke ligefrem egnet til forhaven, men til marken er de perfekte. De er nemme at gøre rent, og de er hurtigt vasket og desinficeret, hvis det skulle være nødvendigt. Desuden giver plastik ingen grobund for skimmel, hvilket ikke er helt uvæsentligt i vores fugtige klima. Boksene står alle med ryggen til vinden, åbningerne er mod nordøst, hvor vejret kun yderst sjældent kommer fra. Langs siderne er der for oven boret lufthuller, og låget er taget af den store åbning ovenpå kassen. Derfor opstår der ingen kondensvand i boksene - det ser vi tydeligt, når vi sammenligner med tidligere bokse, som ikke havde denne udluftning. Taget har et fornuftigt udhæng, og hele konstruktionen kan flyttes af en person med en sækkevogn. Også dette var vigtigt for os.

Inden i har boksene grene som siddepinde, og ved siden af indgangen er der foderautomater. 2022 forsøgte vi os med at bruge kattebakker som reder, og det fungerede egentlig udmærket. Når en høne sidder skruk, bæres den i stalden inklusive reden, og en ny rede sættes ned til stammen. Vi har som regel ca. 1,5 gående i boksene, men den blå stamme har også boet 1,7 i en boks, hvor vi anbragte en siddepind mere skråt bagved foderautomaten, så alle 8 havde en plads på pinden. Indtil videre har vi ikke oplevet, at hønsene har haft det for varmt eller for koldt.

I starten havde boksene gitterlåger, som blev klappet op om morgenen, som man kan se på nærbillederne. I stedet er gitterlågerne nu fastgjort i venstre side af åbningerne med kabelbindere og åbnes skråt som en dør. Fordelen er, at man ville kunne gøre gitrene vindtætte, hvis der skulle være udsigt til hårdt vejr fra nordøst eller øst. Indtil nu har det ikke været nødvendigt. Vores konklusion er, at boksene fungerer super godt for vores måde at holde høns på. De er billige, bæredygtige, vind- og vejrfast og nem at håndtere, og man behøver ikke at være den store håndværker for at lave dem!

Du kan se vores byggevejledning her.